Snaps til enhver lejlighed

Snaps af højeste kvalitet finder du hos os, og vi har udskænket i store mængder siden 1671. Hos Café Gammeltorv vil du opleve, at personalet ikke blot har en stor viden omkring vores forskellige snapse, men en fælles kærlighed for håndværket bag produkterne. På menukortet vil du opleve, at vi har den helt klassiske snaps, samt de helt særlige, som vi næsten kan garantere, du aldrig har hørt om.

Frokost København

Snaps & smørrebrød

Hos Café Gammeltorv tror vi på det at skabe unikke madoplevelser, handler om at være god til at sammensætte forskellige smage, konsistenser og dufte. Vi har på baggrund af flere hundrede års erfaring derfor netop specialiseret os i at skabe de perfekte kombinationer af smørrebrød og snaps, som i samspil går op i en højere enhed.

Vi ser ikke blot snapsen som katalysatoren på en rus, men et unikt kunstværk med en historie bag sig. Snaps klassificeres overordnet som en nordeuropæisk brændevinstype, der skriftligt har kunne dateres tilbage til 1200-tallet. Er du derfor på jagt efter en frokost med vennegruppen, kæresten, selskabet eller din virksomhed – så garanterer vi frokost af den højeste kvalitet med alt godt til ganen.

Selskaber & snaps

Vil du gerne afholde et selskab, så står vi klar med de hyggeligste omgivelser. Vi er fleksible, og vil hjertens gerne skabe rammerne for en god dag eller aften, hvor du og dit selskab kan smage alt fra A til Å inden for snaps. Uanset anledningen, så er du altid velkommen til at komme forbi og nyde godt af en smørrebrødsfrokost med en god øl og en enkel snaps til. 

Vi har rigelig erfaring med at servicere selskaber til bl.a. fødselsdage, receptioner, bryllupper, virksomhedsevents og meget mere. Ligesom du kender det fra vores frokost, så gør vi en dyd ud af at vælge de bedste råvarer, og vi fremstiller selv en stor del af vores mad. Livets vand – også kendt som snapsen tilbydes derfor i flere end 35 varianter hos Café Gammeltorv, hvor du kan vælge alt fra krydder- til sæsonsnaps, der serveres fra både frost og ved stuetemperatur.

Snaps i København
Udvalg af snaps

Udvalgte smagsvarianter

Vi har en snaps til enhver smag. Det betyder, at du kan nyde den helt klassiske akvavit med kommen, dild eller porse, eller måske dykke ned i vores udvalg, der er mere fremtrædende i sine smage. Her har vi blandt andet et stort udvalg af snaps modnet på sherry og egefade. Du kan nyde snapsen iskold eller tempereret, så de forskellige nuancer træder i karakter – præcis som du bedst kan lide det. Vi udskifter og opdaterer løbende vores udvalg af snaps, mens vi også holder fast i de klassiske snapse, der er uundværlige i vores og mange danskeres øjne.

Måske undrer du dig over, hvad der ligger til baggrund for vores enorme kærlighed for dansk smørrebrød og alt dertilhørende. Hvis du gerne vil vide mere om Café Gammeltorv, vores produkter, ingredienser og meget mere kan du med fordel læse om historien bag her.

Kontakt

Gammeltorv 20
1457 København K

Tlf:+45 3312 8786
E-mail: rest@husetmeddetgroennetrae.dk
CVR: 39684098

Åbningstider

Mandag/tirsdag 11:30-17:00

Onsdag/lørdag 11:30-22:00

Søndag 12:00-17:00

Cafe Gammeltorv er ejet og drevet af ægteparret Steen Hovn Petersen og Fabienne Sørensen. Al smørrebrød er tilberedt fra bunden og lavet af de bedste råvarer og ikke mindst med kærlighed