Klassisk, dansk smørrebrød skal ledsages af de rette dråber. Nyd din frokost med en kølig snaps, velskænket fadøl eller god vin – og slut af med en kop friskbrygget kaffe og en lille skarp.
Livets vand
Over 35 snaps
Vi tilbyder over 35 forskellige krydder- og sæsonsnapse, som serveres fra frost eller ved stuetemperatur. Nyd en klassisk akvavit med kommen, dild eller porse eller prøv en snaps med karakter, der er modnet på sherry- eller egefade. Nyd snapsen iskold eller tempereret, så nuancerne træder kraftigere frem.
FAD ELLER FLASKE
Kolde øl
Forkæl dit smørrebrød med en skummende, velskænket fadøl eller en kælderkold øl fra flaske. Det er en gammel dansk tradition, at parre det gode smørrebrød med en iskold øl. På Cafe Gammel Torv har vi et bredt og spændende udvalg af både pilsner, ale, hvede og porter på fad og flaske – valgt med omhu for at klæde det danske smørrebrødskøkken.
DRUER
Vin, portvin og bobler
Vi kan altid tilbyde et bredt udvalg af de dejligste vine fra både Europa og resten af verden. Vinkortet bliver løbende udskiftet, så kom ind forbi restauranten, hvis du er interesseret i at vide mere. Vi tilbyder også både champagne, rosé, portvin og sherry.
SLUT AF MED MANÉR
Kaffe og avec
Slut din oplevelse af med en rigtig god kop kaffe, der er brygget med omhu af nøje udvalgte bønner, der perfekt runder smørrebrødstallerkenen af. Skulle det friste, kan du selvfølgelig også få en lille skarp til kaffen. Velbekomme.
Headline
Gammeltorv 20 1457 København K
Tlf:+45 3312 8786 E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. CVR: 39684098
Åbningstider
Tirsdag til lørdag fra 11.30-17.00 Søndag 12.00 – 17.00
Cafe Gammeltorv er ejet og drevet af ægteparret Steen Hovn Petersen og Fabienne Sørensen. Al smørrebrød er tilberedt fra bunden og lavet af de bedste råvarer og ikke mindst med kærlighed.